Hej! Jeg er Kirsten
Jeg er psykoterapeut MPF fra ID Academy og uddannet cand. mag. i engelsk fra Københavns Universitet.
Jeg er drevet af en evig passion og nysgerrighed efter at undersøge det, der holder os tilbage fra at leve vores bedste og mest autentiske liv.
Tilknytning, relationer og traumer
Jeg er nysgerrig på tilknytning, og på hvor meget det betyder for vores evne til at være i relation med andre mennesker.
Jeg er nysgerrig på, hvordan oplevelser i vores liv kan have sat sig som traumer, og hvor meget indflydelse disse kan have i vores liv, og ikke mindst hvordan vi kan forløse dem og vende hjem til os selv igen.
Ramt på relationen
Jeg oplever ofte en sammenhæng mellem de kriser, vi som mennesker lander i og vores nære relationer. Ofte havner vi i krise, fordi vi ikke kan få netop disse relationer til at fungere, og fordi vi har svært ved at skabe og opretholde både varige og givende relationer med andre mennesker og med os selv.
Hvad kræver det at udfolde sig som menneske?
Samtidig er det i relationen, det største potentiale for vores menneskelige vækst ligger. Når vi får lov til at blive set, mødt og rummet, som den, vi er.
Og det bliver muligt i terapien, hvor vi får mulighed for at skabe nye perspektiver på os selv.
Det kræver, at vi er villige til at arbejde henimod at skabe et velfungerende forhold til os selv først og fremmest.
Det kræver, at vi er åbne for selvforandring.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Varmeste hilsner Kirsten
Det private
Jeg er 52 år, fraskilt og bor sammen med mine 3 børn (2009, 2003, 2001).
Det faglige
Oprindelig er jeg uddannet cand.mag. i engelsk fra Københavns Universitet og har arbejdet inden for kommunikationsbranchen siden år 2000.
I 2018 er jeg uddannet NLP Coach Practitioner fra NLP Huset.
I 2022 er jeg uddannet psykoterapeut MPF fra ID Academy.
Jeg dygtiggør mig løbende gennem relevante kurser og frivilligt arbejde:
- 2015 – Raja Yoga Meditation Modul 1 og 2 ved Brahma Kumaris København
- 2020 – Terapeutens eget selv – sårbarhed som ressource – 2-dages kursus ved Jette Simon, cand.psych., underviser og supervisor i EFT (Emotionsfokuseret terapi)
- 2020 – Trauma Recovery – håndtering af traumers eftervirkninger, så den nuværende livssituation forbedres – 2-dages kursus ved Henrik Prien, psykoterapeut og supervisor med speciale i choktraumer og tilknytningstraumer
- 2021 – Forstå din vrede – 8 ugers kursus om usunde vredesmønstre forløb ved Pernille Melsted, Integrativ Coach og Debbie Ford skyggeekspert
- 2021 – 20 ugers kursus i Radical Honesty ved Brad Blanton, psykoterapeut og ph.d, faciliteret af Michael Kolb, Radical Honesty træner
- 2021-2022 – Undervisningsassistent ved psykoterapeutuddannelsen på ID Academy
- 2022 – 2024 Frivillig psykoterapeut ved Kvisten – terapi til ofre for seksuelle overgreb
- 2023 – Skam, skyld og selvsabotage – 2-dages kursus ved Inge Holm, psykoterapeut (MPF) og supervisor
- 2023 – Gruppeterapeutisk behandlingsmodel udviklet af psykolog Noel R. Larson – 2-dages kursus ved Henrik Buskov, psykoterapeut og supervisor og Lone Heiberg, psykoterapeut
- 2023-2024 Chok Release metode – uddannelse ved psykoterapeut Nadia Ferhat