Har du skabt det liv, du egentlig godt selv gider leve?
Nogen gange befinder vi os pludselig et sted i livet, hvor måske stress, arbejde, relationer eller hverdagens udfordringer er blevet for uoverkommelige. Så kan vi have brug for at stoppe op og gøre noget andet.
Mange mennesker oplever udfordringer i deres liv eller i relation til andre. Måske genkender du også at:
- Føle dig følelsesløs og fastlåst?
- Være ved at drukne i dine følelser?
- Have svært ved at kommunikere dine behov tydeligt?
- Have svært ved at sætte grænser?
- Have svært ved at finde mening og formål med dit liv?
Savner du også en at vende dine tanker med?
Så kan psykoterapi være noget for dig. Jeg tilbyder dig et trygt og nærværende rum, hvor du har mulighed for at være med det, der fylder i dit liv her og nu.
Jeg hjælper dig med at finde en dybere forståelse af dine vaner, adfærd og den måde, du håndterer dine følelser, tanker og kropstilstande på.
Velkommen! Jeg er Kirsten
Jeg er psykoterapeut MPF fra ID Academy og cand. mag. i engelsk fra Københavns Universitet.
Jeg brænder for samtalen og for at hjælpe dig med at få øje på de steder i dig og dine overbevisninger, der forhindrer dig i at leve præcis sådan, som du længes efter.
Jeg modtager selv regelmæssig egenterapi og supervision. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og jeg har tavshedspligt.
Det siger klienterne
“Her er en varm anbefaling af Kirsten Textor. Et forløb hen over halvandet års tid hjalp mig til at finde en ro og accept af mig selv, som jeg har ledt længe efter. Det er svært at løbe om hjørner med Kirsten, og kombinationen af hendes skarpe indsigter og evne til at støtte mig i at blive med det svære og arbejde igennem det, har været en væsentlig del af det store udbytte, jeg har med fra mit forløb. Jeg vil fremhæve Kirstens evne til at forholde sig åbent, kærligt og konstruktivt til alt fra bagage fra barndommen, udfordringer på arbejdet og ikke mindst mine oplevelser som del af et åbent forhold,” Mand, 48 år.
“Jeg har igennem 8 måneder gået i terapi hos Kirsten. Det har været en utrolig givende og god oplevelse, hvor jeg i Kirstens trygge hænder har fået øjnene op for, hvorfor jeg oplever de udfordringer i form af bekymring, angst og lavt selvværd, som har fulgt mig livet igennem. Kirstens skarphed og behagelige væsen har gjort det muligt for mig at erkende essentielle årssagssammenhænge for så vidt angår min adfærd og min oplevelse af verden, og hun har hjulpet mig til at starte en nødvendig indre helingsproces. Jeg kan derfor varmt anbefale et terapiforløb hos Kirsten,” Kvinde, 48 år.
“Jeg har i 3 år stået stille og efter at have været hos Kirsten blot 3 gange, følte jeg en ny energi og kunne bruge mange af hendes råd/øvelser i hverdagen alene. Det giver mening, det arbejde hun gør, og hun taler ens sprog er dygtig til at stoppe en, så man ikke bare taler i ring og i ring, men faktisk gør noget ved det og afprøver øvelser sammen med Kirsten, og her mener jeg sammen med Kirsten, hun gør det sammen med dig, og det gjorde, at jeg følte mig helt afslappet og også kunne, når jeg var alene. Kan varmt anbefale Kirsten,” Kvinde, 43 år.
”Kirsten har hjulpet mig med at gennemarbejde og forstå en vrede, der i en periode fyldte rigtig meget. Det betyder, at jeg har fået et mere afslappet forhold til dem, jeg er uenige med – til stor glæde for mit eget helbred. I den periode jeg har gået i terapi hos Kirsten, har jeg også lagt mærke til, at jeg føler en meget større kærlighed til min mor. Det er altid trygt og godt at komme hos Kirsten. Jeg bliver hver gang mødt af hendes kærlige, vågne og interesserede blik, og jeg følte mig så godt passet på og udfordret på samme tid. Tusind tak for et godt forløb,” Kvinde 58 år.